Detaljerede satellitbilleder på internettjenester som Google bekymrer det thailandske militær, skriver nyhedsbureauet Reuters.
De thailandske myndigheder overvejer derfor angiveligt at bede Google om at blokere for adgangen til optagelser af regeringsbygninger og andre oplagte mål for et angreb.
Det er eksempelvis søgemaskinen Googles tjeneste Google Earth, der bekymrer de thailandske myndigheder.
Tjenesten giver blandt andet adgang til satellit-optagelser og gør det endvidere muligt at zoome ind på enkelte bygninger.
Det thailandske militær vil ifølge Reuters nu diskutere spørgsmålet med flere sikkerhedsfirmaer, før man henvender sig til Google og tilsvarende tjenester.
- Vi undersøger muligheden for at få lagt restriktioner på disse detaljerede billeder, siger en talsmand for det thailandske militær.
Relevant link
http://earth.google.com/" target="_new">Google Earth